Jylland og Fyn Tlf. 2195 8009
Menu

hvepsenHVEPS

Bekæmpelse af hvepse.

April er måneden hvor hvepse dronningerne forlader deres vinterhi og går i gang med at etablerer sommerens nye et egnet sted.           
Hver dronning bygger sit eget bo. Det er kuglerundt, og på størrelse med en valnød.

Nu kan vi opleve hvepsene lige til frosten kommer.

Efter hånden som sommer, sol og varmen kommer bliver boet større og hvepsenes antal accelererer kraftigt og nu kan de begynde at blive lidt generende for vores ophold udendørs i haver og parker.
Når vi når sensommeren (august-september) og arbejdsopgaverne i boet er aftagende bliver hvepsen noget mere sure og aggressive.
Måske er hvepsene også fulde for at de har indtaget alkohol.
Alkoholen kommer fra de nedfaldne frugter i haverne, når frugten falder på jorden, begynder gæringen og alkohol opstår.
Vi har nok set, at jorden under frugttræerne i sensomrene kan være helt levende af hvepse som gnasker i de faldne frugter.


HVEPSE

Gedehamse kaldes ofte for hvepse, men gedehams er en mere konkretbetegnelse. Hvepse bruges nemlig også om en del andre insekter f.eks. gravehvepse, snyltehvepse og træhvepse. Vi har her i landet 7 forskellige arter af hvepse/gedehamse. De ligner hinanden en del og er med deres sort-gule tegninger og karakteristiske kropsform lette at kende.
Gedehamse/hvepse samfundet består af dronninger, hanner og arbejdere. I et fælles bo. Bagkroppen ender hos dronningen og arbejderne i en brod, der står i forbindelse med en giftkirtel, der benyttes som våben.

BiologiHvepsebo

Hvepse samfundene er på vore breddegrader etårige. De går hvert efterår til grunde. Det er kun nogle befrugtede dronninger fra hvert bo, der overvintrer. De må det følgende forår starte på en frisk. Boet benyttes således kun én sæson.
Boets placering afhænger i nogen grad af arten. Nogle arter foretrækker hulheder i jorden, andre bygger mere eller mindre frit i buske, hule træer, under tagudhæng eller på lofter.
Dronningerne kommer normalt frem fra vinterdvalen midt i april og går så, hver for sig, for at finde et passende sted til det nye bo. Hver dronning bygger sit eget bo.
Hvepse lever mest af sukker i form af blomsterhonning, bladluseekskrementer og lignende søde sager.

Skade

Hvepse er mere et irritationsmoment end egentlige skadedyr. De kan dog være en alvorlig plage i bager- og frugtforretninger sidst på sommeren og kan direkte ødelægge såvel brød som frugt ved at gnave i det. Og når man spises søde sager i haven, at man mærker dem. At genen er størst sidst på sommeren, skyldes det, at individantallet stadig stiger, dels at arbejderne giver efter for deres hang til søde sager. Da hvepse også kommer på ådsler, i skraldespande og lignende steder er de som fluer, mulige smittespredere.

Hvepse stik

Giften er beslægtet med slangegift, og stikket kan være ret smertefuldt. Det er kun sjældent farligt, da det jo er uhyre små mængder gift, der er tale om. I de tilfælde, hvor folk bliver alvorligt syge af hvepse stik, skyldes det, at vedkommende er overfølsom over for et eller flere af de stoffer, der er i giften. Bliver den stukne person bleg og føler sig utilpas med svimmelhed, kvalme osv., skal man straks søge lægehjælp.

Bekæmpelse

Hvepse er også et nyttige dyr og en del af vores natur, man bør kun overveje bekæmpelse i de tilfælde, hvor de er direkte generende.
En hvepse plage må bekæmpes ved, at man finder boet, hvad der kan være lettere sagt end gjort og får det uskadeliggjort.
Et frit hængende bo kan uskadeliggøres ved, at man sprøjter det, nedefra og direkte op i indgangshullet, med en insektspray beregnet til bekæmpelse af flyvende insekter.
Befinder boet sig skjult f.eks. under tagudhæng, i muren eller i jorden, vil det mest effektive være at pudre Løb mandpå det sted, hvor hvepsene flyver ind og ud. hvepsene vil så transportere det giftige pudder med ind i boet. Sidder boet i forbindelse med en udluftningskanal til en emhætte, skal man passe på, at det anvendte insektpudder ikke spredes til køkkenet.
Prøv aldrig at lukke for indgangen til boet, idet dyrene så blot vil finde andre ind- og udgange, og det kan typisk være gennem stuerne, hvis boet f.eks. sidder i en hulmur, under taget eller i en udluftningskanal.
Ved meget store hvepseboer, eller hvis der er tale om den store gedehams, bør man udvise meget meget stor forsigtighed.


Vores skadedyrsbekæmper kører vidt omkring i Sydjylland, Sønderjylland og på Fyn, vi kommer bland andet ofte omkring Haderslev, Vojens, Aabenraa, Sønderborg, Kolding, Vejen, Ribe, Tønder.


KONTAKT